Partnerbesøg til Marokko

Partnerbesøg til Marokko

Vores bestyrelsesformand, Nassim Haiba, og vores Programkoordinatorer, Hafsa og Frederik, tog lige inden Ramadan til Marokko for at besøge vores lokale samarbejdspartner Al-Mobadara i Rabat.

Besøget havde til formål at se på de igangværende projekter, tale med lokalsamfundet og videreudvikle samarbejdet med Al-Mobadara, så vi sammen kan hjælpe endnu flere medmennesker i Marokko.

Det kraftige jordskælv, der ramte Marokko tilbage i september, har stadig stor påvirkning på befolkningen i Atlasbjergene, hvor jordskælvet havde sit epicenter.

Al-Haouz- og Taroudant-provinserne, som ligger i bjergene, blev besøgt. De er nogle af Marokkos fattigste provinser. Det er også i disse to provinser, at vi er i gang med at genopbygge huse for jordskælvsofrene, hvor vi også prioriterer at uddele varme iftarmåltider og fødevarepakker til de mest sårbare familier.

Vi takker vores lokale partner for den varme modtagelse og for det utrolig flotte og vigtige arbejde, som de udfører. Vi glæder os til det videre samarbejde til fordel for de mest udsatte i Marokko.