Yemen

DM-Aid udfører projekter i byerne Aden og Quraiee

SITUATIONEN I LANDET

I Yemen står over 31 millioner mennesker over for en eskalerende humanitær krise. Ni års konflikt og krig har markant forringet fødevaresikkerheden og bragt det fattigste land i Mellemøsten på randen af sammenbrud.

Mere end 20 millioner mennesker, herunder 11.1 millioner børn, har akut behov for humanitær hjælp, mens 4.5 millioner er blevet internt fordrevne.

En endnu mere foruroligende realitet er, at kun halvdelen af landets sundhedsfaciliteter er funktionsdygtige. Dette betyder, at 20.3 millioner mennesker mangler adgang til tilstrækkelig sundhedspleje. Den kritiske mangel på fungerende sundhedsinfrastruktur forværrer den allerede alvorlige humanitære situation yderligere.

Fødevarepakker
Den mest presserende udfordring, som befolkningen står over for i Yemen, er sult. En betydelig del af dem, der har brug for hjælp, kæmper for at skaffe tilstrækkeligt med mad til sig selv og deres familier. Derfor kan du sikre fødevarestabilitet for udsatte familier i Aden området. Familierne vil få tildelt fødevarepakker som bl.a. indeholder mel, olie, ris, sukker og bønner til at dække deres akutte fødevarebehov. 

Sammen kan vi gøre en forskel.

Støt med 250 kr. eller et valgfrit beløb til fødevarepakker

DM-AID’S ARBEJDE I YEMEN

Nødhjælp

I DM-Aid er vores fokus i Yemen at yde nødhjælp året rundt. Den omfattende humanitære krise har efterladt befolkningen i en tilstand af håbløshed, hvor de mangler muligheder for at flygte eller skabe bedre livsvilkår gennem arbejde. Den massive mangel på basale fornødenheder som mad, vand, sundhedspleje og uddannelse har forværret lidelserne og skabt en akut behovssituation.

DM-Aid’s NGO-samarbejdspartner i Yemen
Mawada Association For Society Development