HVEM ER DM-AID’S FRIVILLIGE?
Frivillige DM-Aid’ere er en mangfoldig gruppe, som består af passionerede ildsjæle, der brænder for at skabe positive forandringer i deres lokalsamfund for familier, som kommer fra svage socioøkonomiske forhold.
Sekretariatet hos DM-Aid samarbejder på tværs af alle organisationens programmer, hvilket muliggør en tæt relation mellem frivillige og medarbejdere. Med mange års erfaring i at engagere frivillige har DM-Aid formået at fastholde dem ved at involvere dem som medudviklere i projekter og events. De frivillige hos DM-Aid tager ansvar og bidrager med deres faglige kompetencer. Desuden er de dygtige til at samarbejde om at overholde deadlines og arbejde på tværs af forskellige projekter og arrangementer.
HVORFOR BLIVE FRIVILLIG HOS DM-AID?
Som frivillig får du et meningsfuldt arbejde og værdifuld erfaring med opbygning af netværk og relationer, projekt- og eventledelse i en bæredygtig udviklingsorganisation samt udvikling af personlige og sociale kompetencer.
At være frivillig hos DM-Aid er ikke kun en mulighed for at hjælpe andre – det er også en social og personlig udvikling for dig som frivillig. Hos DM-Aid bliver du en del af noget større, får nye venskaber og oplever en uvurderlig følelse af fællesskab og samhørighed.
Hos DM-Aid er der masser af opgaver, som frivillige kan tage fat på: afholde events såsom Iftar for Alle, Støttemiddag, Kagesalg samt Fællesskab for kvinder eller implementere projekter såsom Ramadan Kurv, Fødselsdag for Alle og Wildlife. DM-Aid er i rivende udvikling, og derfor er der altid plads til dig som frivillig.
HVORDAN KAN DU SOM FRIVILLIG GØRE EN FORSKEL?
-
Bygge Fællesskaber: Kan du lide at etablere netværk og relationer på tværs af kulturer og etniciteter? Så kan du være med til at opbygge meningsfulde fællesskaber i vores event Fællesskab for kvinder og projektet Fødselsdag for alle. Dit arbejde vil hjælpe med at nedbryde ensomhed og skabe en følelse af samhørighed blandt mennesker fra alle samfundslag.
-
Relationsopbygning: Er du passioneret omkring at opbygge sociale relationer og udvikle stærkere en-til-en familierelationer for de mest udsatte børnefamilier i København? Som frivillig Naturnetværker i projektet Wildlife arrangerer du inspirerende familieture i naturen for børnefamilier, hvor de kommer helt tæt på hinanden og interagerer med naturen, sæsonens bær og dyrene.
-
Lede projekter eller events for et godt formål: Er du en organisator med sans for detaljer? Du kan spille en nøglerolle i at planlægge og gennemføre indsamlingsevents, der skaffer midler til vores vigtige arbejde. Fra idéudvikling til eksekvering vil din indsats sikre, at vores events bliver succesrige og gør en reel forskel.
KOMPETENCEUDVIKLING AF FRIVILLIGE DM-AID’ERE
INTROFORLØB FOR NYE FRIVILLIGE
Efter afholdt screeningssamtale med nye frivillige vil du blive matchet til en af vores indsatser og inviteret til et introforløb sammen med andre nye frivillige i din lokalgruppe. Introforløbet afholdes én gang i kvartalet og består af intro 1 og intro 2, hver af to timers varighed, med to-tre ugers mellemrum.
Intro 1 indeholder introduktion til DM-Aid, herunder organisationens formål, værdier, indsatser, frivilligtyper samt forventninger og kommunikation. Der vil desuden være samarbejdsøvelser for at ryste jer frivillige sammen.
Intro 2 er et målrettet og skræddersyet oplæg med øvelser om jeres frivilliges rolle i det specifikke projekt eller event, som du har valgt at være en del af, med fokus på DM-Aid’s metodiske og faglige tilgang.
KURSER OG FOREDRAG
DM-Aid tilbyder frivillige DM-Aid’ere kurser hos CFSA, SR Bistand og CISU for at klæde dem bedst muligt med henblik på styrkelse og udvikling af deres kvalifikationer.
ÅRLIG DM-AID FRIVILLIGDAG – EN FEJRING AF FRIVILLIGE DM-AID’ERE
Hvert år afholder DM-Aid en frivilligdag i november måned, hvor vi sætter fokus på det frivillige engagement i DM-Aid.
DET LOKALE ENGAGEMENT I DET NATIONALE OMRÅDE
DIN ROLLE SOM FRIVILLIG I LOKALGRUPPERNE
DM-Aid har nationale programmer, som er forankret i DM-Aid’s lokalgrupper fordelt i Danmark, herunder Aalborg, Vejle og København. I lokalgrupperne samarbejder vi med en række lokale aktører og tager udgangspunkt i de behov og ønsker, der er i lokalgruppen.
BLIV FRIVILLIG I AALBORG
Vil du tage et aktivt medansvar i dit lokalområde? Har du erfaringer med at afholde events? Så er du DM-Aid’s frivillig eventleder læs mere om rollen ved at trykke her.
Aalborgs lokalgruppe har et særligt fokus på fattigdom i Danmark. Vores projekter bliver drevet af frivillige i Aalborg og koordineres af lokalgruppeledere, der løbende gennemfører projekter, som “Fødselsdag for Alle”, “Ramadan-kurv” samt støtteevents til fordel for indsamling til Gaza for at vide mere om projekterne tryk her.
BLIV FRIVILLIG I KØBENHAVN
DM-Aid’s hovedkontor er placeret i København, hvor vi også har vores største frivilliggruppe. Lokalgruppen i København er kendt for sin store erfaring med at implementere projekter og arrangere events, ledet af lokalgruppelederen. Den københavnske lokalgruppe har stået bag store projekter som Ramadan-kurv, Fællesskab for kvinder i Ramadan, Wildlife og støtteevents til fordel for forskellige projekter. Læs mere om, hvilke events og projekter du som frivillig kan være en del af, ved at trykke her.
Derudover ligger vores genbrugsbutik, Perlen, på Blågårdsgade 30, 2200 København N. Her kan du som frivillig i Perlen være ansvarlig for den daglige drift, betjening af kunder, sortering af tøj og lettere rengøring. Butikkens overskud går hver måned til et nyt internationalt projekt, hvor du som frivillig gennem dit arbejde kan være stolt af at have bidraget til en positiv indsats. Du kan læse mere om Perlen ved at trykke her.
Er du energisk og struktureret? Brænder du for eventplanlægning? Og er du klar til at indtage værtsrollen til et meningsfuldt event? Så er du netop den vi søger!
Læs mere om rollen ved at trykke her
I DM-Aid kan du møde en af vores frivillige projektleder Hanne fra LOKALGRUPPEN KØBENHAVN, som giver dig tre gode grunde til at blive frivillig hos os, og samtidig kan du høre hendes historie og erfaring med at være frivillig i DM-Aid.
HVEM ER DM-AID?
Danish Muslim Aid (DM-Aid) er en voksende nødhjælps- og udviklingsorganisation, stiftet i 2005 om medmenneskelighed og næstekærlighed som fundament. DM-Aid arbejder med nødhjælp og udvikling i 13 lande samt i Danmark, med formålet om at bekæmpe fattigdom.
DM-Aid arbejder for at alle i Danmark kan leve et værdigt liv, hvor DM-Aid’s frivillige er essentielle for opnå der formål. Det nationale team engagerer sig lokalt via DM-Aids lokalgrupper og fokuserer på at styrke fællesskaber på tværs af lokalgrupper og skabe tættere partnerskaber med lokalforankrede NGO’er. DM-Aid arbejder nationalt målrettet med at opbygge stærke og inkluderende fællesskaber med fokus på fattigdom samt integration og medborgerskab. DM-Aid’s mission er at gennemføre bæredygtige udviklingsprojekter samt at afholde events til vores udviklingslande.
I DM-Aid arbejder vi for en verden med en lys fremtid, hvor alle mennesker lever et værdigt liv fri for fattigdom. Vi arbejder ud fra en opfattelse af, at alle mennesker er vores medmennesker, som fortjener vores næstekærlighed tryk her og læs DM-Aid’s vision, mission og værdigrundlag.
I DM-Aid opfører vi os ansvarligt over for donorer, myndighed, partnere, leverandør og alle DM-Aid’ere. Vi udviser rummelighed og ligeværdighed. Vi handler med ydmyghed og respekt. Vi leverer god service og høj kvalitet.
BLIV FRIVILLIG I VEJLE
DM-Aid er på nuværende tidspunkt i gang med at etablere en lokalgruppe i Vejle, der har fokus på lokalt ejerskab og frivilligt engagement. Brænder du for at gøre en forskel i dit lokalområde? Har du erfaring med frivilligledelse samt projekt- og eventudvikling? Så er du netop den lokalgruppeleder, DM-Aid søger. Læs mere om stillingen ved at trykke her.
I tæt samarbejde med DM-Aid’s Nationale Koordinator fastlægger Vejles lokalgruppeleder de events og projekter, der skal implementeres i Vejle.
TILMELD DIG FRIVILLIGSJOBS
BLIV DEL AF NOGET STØRRE
Som frivillig hos DM-Aid bliver du en del af et engageret netværk, hvor du får ansvar og mulighed for at præge DM-Aid’s nationale indsatser. Du vil opleve både personlig og professionel udvikling, mens du gør en reel forskel i dit lokalsamfund.
At være frivillig hos DM-Aid er en mulighed for at bidrage til positive og meningsfulde fællesskaber og opbygge varige relationer. Tilmeld dig i dag, og vær med til at gøre en konkret forskel. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores dedikerede team!
LEDIGE FRIVILLIG JOBS
Du kan tilmelde dig som frivillig på flere måder.
Søg i aktuelle opslag ved at trykke her.
UDFYLD ONLINEFORMULAR
Du kan tilmelde dig som frivillig ved at udfylde vores online tilmeldingsskema her, hvor du indtaster de nødvendige oplysninger om, hvor din interesse ligger, og vedhæfter dit CV. Du vil derefter blive kontaktet af DM-Aid’s Nationale Koordinator, som inviterer dig til en 1-1-samtale. Formularen er uforpligtende, og du binder dig ikke til noget.
Er du derimod i tvivl om, hvor du gerne vil være frivillig, opfordrer vi dig til at kontakte DM-Aids National Koordinator Eman Osman på tlf. 22616503 eller eman.osman@dmaid.dk, hvor hun kort kan sætte dig ind i Danish Muslim Aid som organisation og det at være frivillig i DM-Aid.
Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev