Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Yemen

Yemen

Du kan her læse om Yemen og de projekter, som DM-Aid har i landet.

SITUATIONEN I LANDET

Der bor over 31 millioner mennesker i Yemen og tallet er støt stigende. Yemen er blevet erklæret som verdens største humanitærkrise. Konflikt og krig har stærkt påvirket fødevaresikkerheden i Yemen de sidste otte år. Der er i dag 19 millioner mennesker, der lever med stor fødevareusikkerhed og 161.000 mennesker, der står overfor hungersnød.

  • Du kan støtte med et valgfrit beløb til fødevarepakker og basale behov 


Endnu en dyster statistik i Yemen er, at 20,1 millioner mennesker – næsten to tredjedele af befolkningen – har ikke tilstrækkelig adgang til rent vand til at få dækket deres daglige vand behov. Der bruges utallige timer på at stå i kø eller vandre lange afstande for at hente vand og samtidig må de tage de sundhedsmæssige konsekvenser af at bruge forurenet vand. Udfordringen er, at Yemens floder er tørlagte og bliver kun fyldt når det regner. Situationen er så kritisk, at beregninger viser at hovedstaden Sanaá står overfor akut vand mangel og kan være løbet helt tør for vand i år 2025.

”Alle har ret til at få dækket deres vand behov. En tilstrækkelig mængde rent vand er nødvendig for at forhindre død fra dehydrering, for at reducere risikoen for vandrelaterede sygdomme og for at sørge for livskvalitet, madlavning og personlige- og huslige hygiejnekrav”. – Samah, Ansvarlige i Mawada Development (Ngo-samarbejdspartner i Yemen).

 


Din støtte gør en forskel! Mød 6-årige Sally fra Hodeida, Yemen

“Jeg lever med min bedstemor, efter jeg mistede min mor og far i krigen. Min bedstemor er gammel, vi spiser kun et måltid om dagen. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst havde nok mad til os begge. Det her liv er svært for os. Alle vores naboer er fattige, men de tøver ikke med at give os noget af deres mad.”