Vores første event i København 2025

Vores første event i København 2025

Den 26. januar var noget helt særlig i Prismen på Amager, med engagement, fællesskab og en stærk vilje til at gøre en forskel for vores medmennesker i Palæstina og Libanon fyldte vi rummet med smil, nærvær og solidaritet.

Gennem vores arbejde ønsker vi at bidrage til endnu flere fællesskabsbaserede events, hvor vi sammen kan styrke båndene mellem mennesker og gøre en forskel for dem, der har brug for det.

Tak til vores fantastiske frivillige og til vores handlekraftige Nationale Koordinator Eman, som  med stor dedikation sørgede for at skabe en varm og inkluderende atmosfære.

Deltagerne kunne nyde alt fra sambosas, popcorn og slik til smukke henna-designs, mens ildsjæle bidrog med hjemmelavet kaffe, kage og et inspirerende marked med elegante smykker, stilfuldt tøj og unikke genbrugsfund fra vores fantastiske genbrugsbutik Perlen.

Gennem fælles indsats skabte vi en meningsfuld dag, hvor solidaritet og handlekraft gik hånd i hånd. Vi er taknemmelige for den store opbakning og det stærke engagement, som gør det muligt at hjælpe dem, der har allermest brug for det.

Og vi stopper ikke her!
 
De kommende måneder byder på en række spændende events rundt omkring i landet, hvor vi fortsætter med at samle mennesker, styrke fællesskaber og skabe reel forandring.