Libanon er nu i sit femte år af en dyb økonomisk krise, hvor valutaen har mistet 95% af sin værdi. Krisen har særligt hårde konsekvenser for landets mange palæstinensiske flygtninge, der allerede lever under ekstreme forhold i 12 officielle flygtningelejre og i de mange uofficielle rundt om i landet. Her er adgangen til arbejde og uddannelse begrænset, hvilket forværrer de i forvejen vanskelige levevilkår.
I den seneste opgørelse af UNWRA viser tallene, at der er 489.292 registrerede palæstinensiske flygtninge i Libanon.

Vintertiden er for mange en hyggelig og tryg årstid, men for andre er den noget, der frygtes hvert eneste år. Når hjemmet er utæt, når man bor i et telt, eller når man mangler varme, bliver vinteren en kamp for at overleve.
Denne vinter har vi særligt fokus på fire områder:
Familier i små bjerglandsbyer i Kashmir i Pakistan
Rohingya-flygtninge i overfyldte lejre i Indien
Udsatte familier i Atlasbjergene i Marokko
Palæstinensiske familier i flygtningelejre i Libanon
I bjergområder som Kashmir og Atlasbjergene falder temperaturen ofte langt under frysepunktet, og sne kan isolere hele landsbyer. Det betyder, at familier er afhængige af at kunne holde varmen i deres hjem for ikke at fryse ihjel.
I flygtningelejre i Indien og Libanon medfører vinterens regn og blæst, at telte kollapser, vand trænger ind, og sygdomme hurtigt spreder sig blandt børn og ældre.
Selvom behovene varierer fra område til område, er fælles for dem alle, at vinteren rammer hårdt og at hjælpen er afgørende
Støt en familie med en vinterpakke for 190 kr.
Der støttes med brændstof i Wavel flygtningelejr til familier, så de kan holde varmen i vinter månederne!
“Vi lever i fattigdom, hårde vilkår og konstant kamp. Vores dage går fra dårlige til værre, især med de fortsat stigende priser. Jeg har tre børn, hvoraf den ældste arbejder som daglejer i en slagterbutik nær lejren. Hans løn er familiens primære indtægtskilde, men den er hverken stabil eller tilstrækkelig. Jeg venter på, at han kommer hjem fra arbejde om aftenen, så han kan give mig dagens løn, og jeg kan købe mad. Kort sagt lever vi fra dag til dag, uden nogen garanti for, hvad morgendagen bringer. Vi forsøger at spare så meget som muligt på opvarmning. Min mand er sengeliggende og har brug for konstant varme, men vi må nøjes med tæpper, mange af dem, for at holde varmen.” – Nadima Taha, fra Wavel flygtningelejr
DM-Aid’s NGO-samarbejdspartner i Libanon
Taawon Welfare Association
Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev