Starten på projekt Outdoor

Starten på projekt Outdoor

DM-Aid afholdte sin første aktivitetsdag i Voldparken sammen med børnefamilier. Det var en begivenhedsrig dag

Projektet er støttet af Friluftsrådet med Udlodningsmidler til Friluftsliv

DM-Aid’s fantastiske frivillige har i flere måneder planlagt, hvordan projekt Outdoor skal forløbe, så børnefamilierne fra Nørrebro får en god tid, som skal munde ud i stærke fællesskaber og gode udendørsvaner, som fortsætter langt efter projektet afsluttes.
Undersøgelser udarbejdet af Bydelsmødre viser, at forældre i Danmark der lever under fattigdomsgrænsen eller tæt på fattigdomsgrænsen, har mindre overskud og kapacitet til deres børn, som påvirker børnenes trivsel.
Dette var begrundelsen for at starte projekt Outdoor, hvor nemme aktiviteter skal skabe engagement hos forældrene og børnene, hvor de sammen kan anvende deres tid og samtidig få noget motion, i stedet for at bruge flere timer om dagen foran en skærm.

Voldparken
Lørdag den 28. august var første aktivitetsdag. Børnefamilierne blev samlet op med bus sammen med de frivillige i to aftalte stop på Nørrebro. Der var fællessang i bussen og de frivillige sørgede for at inkludere alle i underholdningen.
Børnefamilierne blev modtaget af de resterende frivillige i Voldparken, hvor de havde gjort klar til at byde familierne velkommen med bål under halvtag og varm drikkelse. Herefter var der grill af skumfiduser og æbler, og aktiviteterne startede umiddelbart lige efter. Der blev spillet fodbold, rundbold og kreativ udarbejdelse af navneskilte. Der blev spist frokost sammen og dannet stærke fællesskaber. Det var en hyggelig dag for alle parter, og vi glæder os allerede til næste aktivitetsdag.