
20 ÅR MED NØDHJÆLP OG UDVIKLING
For 20 år siden begyndte DM-Aid’s rejse med et enkelt ønske om at gøre en forskel for medmennesker i nød. Dengang var vi få hænder og store drømme, med få samarbejdslande og projekter. I dag står vi som en stærk organisation, der har været med til at skabe håb, forandring og værdighed for hundredtusindvis af medmennesker.
Vi har mødt smil fra børn, der for første gang kunne drikke rent vand. Vi har set lettelsen i øjnene hos forældre, der igen kunne sende deres børn i skole. Vi har været der, når katastrofer på et splitsekund vendte livet op og ned for børn, voksne og ældre.
Alt dette har kun været muligt takket være alle de fantastiske ildsjæle, virksomheder, fonde og enkeltpersoner, der har delt jeres tid, jeres kræfter og jeres midler med os, og netop været med til at skabe denne forskel.
I dag er vi stadig drevet af den samme ild, som da vi startede i 2005. Men verden har forandret sig, og behovene er store, især i Palæstina, hvor vores medmennesker på Vestbredden, i Gaza og i flygtningelejre oplever ufattelige lidelser.
Derfor har vi valgt at dedikere vores 20-års jubilæum til netop dem.
Vi håber, du vil være med, når vi fejrer vores historie og komme med til vores jubilæumsevent, hvor vi netop har fokus på historien og nutiden.
DET PRAKTISKE
- Dato: Lørdag den 13. september 2025
- Tid: 11-16 (drop ind i tidsrummet)
- Sted: Den Røde Plads,
Nørrebrogade 210, 2200 København
SELVE EVENTET
Lørdag den 13. september markerer vi vores jubilæum med et drop-in-arrangement, hvor I kan komme og blive, så længe det passer. Dagen byder på oplysningsboder om vores arbejde, salg af kage og forfriskninger samt boder og aktiviteter for børn, så hele familien kan være med.
Arrangementet er dedikeret til palæstinensiske medmennesker, og der er mulighed for at støtte vores medmennesker allerede nu:
Gaza: Nødhjælpspakker – 200 kr.
Vestbredden: Plantning af træer og undervisning – 134 kr.
Palæstinensiske flygtningelejre: Terapi til børn – 85 kr
Der er som altid mulighed for at give et valgfrit beløb, alle bidrag gør en forskel.
Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev