Lav din egen
indsamling

Drømmer du om at starte din egen indsamling til et af DM-Aid’s projekter? Så kan du komme i gang både nemt og hurtigt ved at oprette en indsamling gennem DM-Aid’s portal for egne indsamlinger. Portalen gør det nemt for dine venner, familie, kolleger, naboer og andre at støtte din sag, enten via MobilePay eller direkte på hjemmesiden. Du får fuldt ejerskab over din indsamling og kan nemt følge med i, hvor meget der bliver samlet ind.

OPRET EGEN INDSAMLING HER

RETNINGSLINJER FOR INDSAMLINGER

Inden du går i gang, er det vigtigt at sætte dig ind i vores retningslinjer for egne indsamlinger. Disse retningslinjer sikrer, at din indsats støtter vores arbejde på den bedst mulige måde og at du holder dig inden for de etablerede rammer:

HVEM OG HVAD KAN DER INDSAMLES TIL?
Alle har mulighed for at oprette en indsamling (kampagne eller event) til DM-Aid, så længe man overholder vores retningslinjer. Uanset om du er privatperson, virksomhed, lille forening eller stor organisation, kan du bidrage til vores arbejde ved at skabe opmærksomhed og samle midler til de projekter og programmer, der betyder mest for dig.

Du kan vælge at oprette en indsamling til ethvert af DM-Aid’s eksisterende projekter eller programmer.

HVILKE REGLER OG KRAV SKAL OVERHOLDES?
1) Det er ikke muligt at starte indsamlinger til projekter eller programmer, som DM-Aid ikke har, eller til lande, hvor DM-Aid ikke arbejder.
2) I markedsføringen må ikke bruges nogen former for krænkende eller nedværdigende ytringer. Finder DM-Aid, at der i markedsføringen er noget, som strider imod god etisk skik, vil indsamlingsansvarlige blive bedt om at ændre det. DM-Aid forbeholder sig retten til at stoppe enhver indsamling, der ikke retter sig efter, hvad DM-Aid finder af god etisk skik. 
3) DM-Aid kan kun overføre midler til sine godkendte NGO-samarbejdspartnere. 
4) Indsamlinger på vegne af andre personer, fx til opførelse af en brønd i en andens navn, kræver skriftlig godkendelse fra DM-Aid. Kontakt os på info@dmaid.dk. 

HVORDAN OPNÅS SKATTEFRADRAG?
Det er muligt at få skattefradrag for sine donationer, også når man donerer til en indsamling via DM-Aid indsamlingsportal. Der doneres nemlig stadig direkte via DM-Aid’s betalingskanaler enten gennem MobilePay eller hjemmesiden, hvor man har mulighed for at ønske fradrag.

HVORDAN MODTAGES OPDATERING INDSAMLINGENS RESULTATER?
Det bedste ved indsamlingsportalen er, at du hele tiden kan følge med i, hvor meget din indsamling har nået. Du har fuld kontrol over, hvor meget du ønsker at samle ind, samt hvornår din indsamling skal starte og slutte.

HVAD SKAL GØRES NÅR INDSAMLINGEN ER AFSLUTTET?
Når din indsamling er afsluttet, modtager du en bekræftelsesmail med det samlede beløb, du har indsamlet, samt en bekræftelse på, at indsamlingen er afsluttet. Undervejs får du også opdateringer, hver gang nogen donerer gennem din indsamling.

Hvis du ønsker et flot bevis for din indsats, kan du få det ved at kontakte os på info@dmaid.dk