I løbet af Frederik og Jetas tid i Libanon rejste de ned til Sydlibanon for at besøge de palæstinensiske flygtningelejre El Buss og Rashidieh, hvor DM-Aid bidrager med forskellige støtteprojekter til beboerne. Begge lejre blev ramt under Israels invasion i 2024, hvilket har efterladt mange familier i en endnu mere sårbar situation.
Gennem støtte fra vores fantastiske donorer og en DERF-bevilling fra CISU – Civilsamfund i Udvikling har vi kunnet yde ekstra akut nødhjælp til de hårdest ramte efter krigen. I samarbejde med vores lokale partner Taawon og de ansvarlige i Rashidieh lejren har vi sikret, at hjælpen når frem dér, hvor behovet er størst.
Billederne viser nogle af ødelæggelserne fra Israels angreb, taget et par kilometer væk fra lejrene. Jo tættere vi nærmer os grænsen til Israel, desto mere ødelæggelse møder vi.
Vi er taknemmelige for at kunne yde livsvigtig hjælp til de mest udsatte og være med til at genopbygge håb i en tid præget af krise og ødelæggelse.
Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev