Wavel flygtningelejr ligger oppe i bjergene

Wavel flygtningelejr ligger oppe i bjergene

DM-Aid’s rejseteam, Frederik og Jeta, besøgte Wavel flygtningelejr i det nordlige Libanon, som huser omkring 8000 palæstinensiske familier.

Lejren kaldes også blandt beboerne for dansker-lejren, da flere familier i lejren har familiemedlemmer i Danmark.

Sammen med vores NGO-samarbejdspartner, Taawon, og andre internationale NGO’er har vi denne vinter uddelt brændstof til alle i lejren, en støtte der blev modtaget med stor taknemmelighed, da behovet er enormt.

De fleste familier i lejren bor i små etværelseshjem, ofte uden ordentlig isolering, og mange har toiletter placeret udenfor, hvilket gør hverdagen særligt udfordrende for ældre og syge.

Arbejdsløsheden er ekstremt høj i alle lejre, men i Wavel er situationen endnu mere kritisk, da de fleste jobs er sæsonbetonede. I år har der været endnu færre jobmuligheder end tidligere, hvilket har gjort tilværelsen endnu mere desperat for mange familier.

Dagen efter besøg af Frederik og Jeta, ramte sneen området, hvilket gjorde brændstofhjælpen endnu mere tiltrængt og kom på det helt rigtige tidspunkt.

Beboerne roser NGO’erne og socialarbejderne i lejren for deres indsats. De gør en uvurderlig forskel for familiernes trivsel, selvom levevilkårene er ekstremt barske, og ressourcerne er knappe.

Post