I Danmark bor der omkring 5,9 millioner mennesker. Ifølge den seneste undersøgelse fra Danmarks Statistik i 2020 lever cirka en kvart million danskere i relativ fattigdom. I DM-Aid arbejder vi på at hjælpe udsatte mennesker i Danmark ved at distribuere Ramadankurve. Dette er en årlig indsats, der støtter mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Ramadankurven 2025 – Støt børnefamilier i Danmark
Den velsignede måned Ramadan nærmer sig, og med din støtte kan vi endnu en gang bringe glæde og tryghed til økonomisk udsatte børnefamilier i Danmark.
HVAD ER RAMADANKURVEN?
Siden 2008 har DM-Aid gennem vores årlige initiativ Ramadankurv hjulpet familier, der har brug for ekstra støtte i denne særlige tid. Ramadan er en måned med refleksion, fællesskab og omsorg, men for mange familier kan den også være en økonomisk udfordring. Vores mål er at give dem muligheden for at nyde måltider med ro i sindet og skabe tryghed omkring deres dagligdag.
HVORDAN FUNGERER DET?
I år uddeles Ramadankurven som gavekort til supermarkeder, så familierne selv kan vælge de varer, de har brug for. Dette sikrer værdighed og frihed til at handle efter egne behov.
HVAD KAN DIN STØTTE GIVE?
For 172 kr. kan en familie fx købe 10 frugtmos, 5 kg havregryn, 3 liter mælk og 10 bananer.
For 328 kr. kan en familie fx købe 4 pakker gær, 2 pakker æg, 1 pakke smør, 5 kg mel, 4 kg ris, 1 kg røde bønner, 1 kg kikærter samt tomater og agurker.
Det er også muligt at støtte med et valgfrit beløb, hvor enhver donation gør en forskel for familier, der har brug for hjælp.
I DM-Aid gør vi ikke forskel på baggrund af etnicitet eller religiøse overbevisninger. Ramadankurven uddeles altid til familier med det største behov.
Ramadankurven uddeles i løbet af Ramadanmåneden.
Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev