PROJEKT WILDLIFE ER TILBAGE – NATUR EVENTYR FOR HELE FAMILIEN! (Tur 2/5)

PROJEKT WILDLIFE ER TILBAGE – NATUR EVENTYR FOR HELE FAMILIEN! (Tur 2/5)

Søndag den 15. september samlede vi børnefamilier fra Nørrebro til endnu en fantastisk Wildlife aktivitetsdag, denne gang i Valbyparken!🌿

Vores engagerede DM-Aid frivillige naturnetværkere havde planlagt en dag fyldt med hygge og eventyr, hvor naturens vidundere var i fokus. Under efterårets sidste varme solstråler blev Valbyparkens dyreliv udforsket. Børnene var især begejstrede for parkens heste, de fritgående høns og de nuttede kaniner. 🐴🐔🐇

Der var også tid til kreative udfoldelser i malerværkstedet, hvor både børn og voksne deltog i sjove aktiviteter og lod fantasien få frit spil. Dagen bød også på en lækker fælles frokost og legepladsaktiviteter, hvor hele familien kunne være med.

Vi elsker de her ture! De minder os om, hvor meget naturen kan bringe os sammen og give både børn og voksne glæde. Vi glæder os allerede til næste gang! 🌱

____________
Wildlife-projektet, som DM-Aid har kørt siden 2021, har til formål at give forældre fra Nørrebro værktøjer til aktivt at styrke deres forhold til deres børn. Projektet skaber en unik ramme, hvor forældre og børn kan udvikle, reparere og forbedre deres relationer gennem fælles oplevelser i naturen.

Gennem aktiviteter, der fokuserer på madlavning i naturen, udforskning af naturens spisekammer og mødet med dyrelivet, får deltagerne mulighed for at komme helt tæt på og interagere med naturen, sæsonens bær og dyrene🍀