Sudan

SITUATIONEN I LANDET

Sudan har siden revolutionen i 2019 været ramt af dyb politisk ustabilitet, voldelige uroligheder, blodige krige, langvarige lockdowns og ødelæggende oversvømmelser, der alt sammen har kastet landet ud i en alvorlig økonomisk krise. Dette nåede et tragisk højdepunkt den 15. april 2023, da en brutal krig brød ud mellem Sudans væbnede styrker (SAF) og de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) – rivaliserende fraktioner inden for landets militærregering. Krigen har tvunget 12 millioner mennesker til at forlade deres hjem, både inden for og uden for Sudans grænser, og efterlader dem i en tilstand af desperation og håbløshed.

Sudans fremtid ser dyster ud, da krigen har frataget over 19 millioner børn adgangen til skolegang, hvilket udsætter dem for alvorlige og langvarige farer såsom fordrivelse, tvungen rekruttering til væbnede grupper og seksuel vold. I denne grusomme virkelighed har 25 millioner mennesker – mere end halvdelen af Sudans befolkning – brug for hjælp!

Dette er en humanitær katastrofe af ufattelige proportioner!

HJÆLP TIL INTERNT FORDREVNE OG FORÆLDRELØSE BØRN

Som om krigens rædsler ikke var nok, er Kassala-staten, der hidtil har været skånet for kampene og derfor tiltrukket hundredtusindvis af internt fordrevne på flugt, blevet ramt af ekstreme regnskyl. Disse voldsomme oversvømmelser har ødelagt flere områder, hvilket har tvunget mange internt fordrevne flygtninge, især dem i lejre, til igen at miste alt og flygte på ny.

Derfor fokuserer DM-Aid på at yde akut nødhjælp til de mest sårbare grupper i Kassala, herunder internt fordrevne flygtninge og forældreløse børn med nødhjælpspakker og kontanter, så de berørte selv kan handle ind, til det der er mest presserende for dem.

Du kan gøre en forskel for vores medmennesker ved at støtte med 200 kr. eller et valgfrit beløb til at dække basale behov.

 

DM-Aid’s NGO-samarbejdspartner i Sudan
SOS Sahel Sudan