Vores dygtige International Program Manager, Hafsa, International Projektkoordinator, Aniso, og Kampagnekoordinator, Mahamad, er netop nu til stede i Pakistan, hvor de besøger vores projekter og samarbejder tæt med vores to lokale partnere på tværs af flere regioner.
Dette besøg har været længe undervejs, og vi er glade for endelig at være på jorden for at følge op på vores indsatser. Formålet er at monitorere igangværende projekter, styrke samarbejdet og videreudvikle vores humanitære arbejde i områder, hvor behovet er størst.
I Pakistan lever millioner af mennesker uden adgang til rent drikkevand og tilstrækkelig mad, og landet er blandt verdens mest vandusikre. Derudover har landet lidt under naturkatastrofer som oversvømmelser, der på få sekunder kan ændre de lokales liv permanent.
Her arbejder vi målrettet på at skabe løsninger for lokalsamfundene, herunder vores vandprojekter, nødhjælp til oversvømmelsesramte, støtte og tryghed til forældreløse børn samt træplantning.
Vi ser frem til at holde jer opdateret fra Pakistan og give jer et tættere indblik i de projekter, I er med til at gøre mulige, og den forskel, de skaber for familierne.

Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev