Indien er verdens mest befolkede lande med over 1,4 milliarder indbyggere. Siden år 2000 har Indien gjort betydelige fremskridt i kampen mod absolut fattigdom, hvor 90 millioner mennesker er blevet løftet ud af ekstrem fattigdom. På trods af disse økonomiske fremskridt i de seneste to årtier lever stadig mere end 194 millioner indbyggere i landet med underernæring og står over for stor fødevareusikkerhed. Desuden har over halvdelen af Indiens befolkning ingen adgang til rent og sikkert drikkevand.
DM-Aid har flere indsatser i Indien, hvor vi året rundt støtter landet med forskellige projekter gennem vores programmer, som både sikrer nødhjælp og udvikling i landet.
Rent vand
I Indien arbejder vi på at etablere brønde med håndpumpe i områder, hvor der tidligere ikke har været nogen brønd.
I alle lande, hvor vi opfører brønde, udarbejder vores samarbejdspartner projektbeskrivelser og foretager en målgruppeanalyse af det specifikke område, hvor brønden skal etableres. Dette sikrer, at vi når ud til så mange områder som muligt, der mangler en pålidelig vandkilde, og hvor lokalbefolkningen ikke selv har midlerne til at etablere vandforsyningen. Når du bygger brønde gennem DM-Aid, kan du være sikker på, at du er med til at sikre rent vand til mennesker, der har brug for det. Læs mere om vores Vand & Brønde-program ved at klikke her og udforsk mulighederne for at bygge din egen brønd.
Børn
Et sundt og lykkeligt børneliv indebærer tryghed, adgang til uddannelse, mulighed for personlig udvikling, leg og retten til at blive hørt. Indien er blandt de seks lande, hvor DM-Aid har sponsorbørn. Vores sponsorprogram sikrer, at børn får lov til at forblive børn, og får muligheden for at få en uddannelse, næringsfyldt mad, tøj på kroppen og søge lægehjælp.
Du kan støtte et forældreløst barn ved at oprette dig som sponsor her.
DM-Aid’s NGO-samarbejdspartner i Indien
DM-Aid’s partner i Indien er Affus Woman Welfare Association (AWWA).
Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev