I Danmark bor der omkring 5,9 millioner mennesker. Ifølge den seneste undersøgelse fra Danmarks Statistik i 2020 lever cirka en kvart million danskere i relativ fattigdom. I DM-Aid arbejder vi på at hjælpe udsatte mennesker i Danmark ved at distribuere Ramadankurve. Dette er en årlig indsats, der støtter mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Ramadankurven – Hjælp til børnefamilier i Danmark
Hvert år i Ramadan-måneden støtter vi økonomisk udsatte børnefamilier i Danmark gennem vores faste initiativ: Ramadankurven.
HVAD ER RAMADANKURVEN?
Siden 2008 har DM-Aid gennem vores årlige initiativ Ramadankurv hjulpet familier, der har brug for ekstra støtte i denne særlige tid. Ramadan er en måned med refleksion, fællesskab og omsorg, men for mange familier kan den også være en økonomisk udfordring. Vores mål er at give dem muligheden for at nyde måltider med ro i sindet og skabe tryghed omkring deres dagligdag.
HVORDAN FUNGERER DET?
Ramadankurven uddeles i form af gavekort til supermarkeder, så familierne selv kan vælge de varer, de har brug for.
Det skaber både frihed og værdighed, og gør det muligt at handle efter egne behov.
HVAD KAN DIN STØTTE GIVE?
Eksempler på, hvad din støtte kunne betyde for en familie i 2025:
For 172 kr. kunne en familie fx købe 10 frugtmos, 5 kg havregryn, 3 liter mælk og 10 bananer.
For 328 kr. kunne en familie fx købe 4 pakker gær, 2 pakker æg, 1 pakke smør, 5 kg mel, 4 kg ris, 1 kg røde bønner, 1 kg kikærter samt tomater og agurker.
Det er også altid muligt at støtte med et valgfrit beløb, hvor enhver donation gør en forskel for familier, der har brug for hjælp.
I DM-Aid gør vi ikke forskel på baggrund af etnicitet eller religiøse overbevisninger. Ramadankurven uddeles altid til familier med det største behov.
Ramadankurven uddeles i løbet af Ramadanmåneden.
Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev