Libanon

DM-Aid støtter palæstinensiske flygtningelejre og hjælper medmennesker under katastrofer

ET LIV I EKSIL SIDEN 1948
Siden Nakbaen i 1948 har palæstinensiske familier levet som flygtninge i Libanon. I dag, mere end 75 år senere, lever børn, børnebørn og oldebørn fortsat uden statsborgerskab og uden grundlæggende rettigheder, fanget i en hverdag præget af fattigdom og ulighed.

BEGRÆNSEDE RETTIGHEDER OG UDBREDT FATTIGDOM
Palæstinensere i Libanon er underlagt omfattende restriktioner. De har ikke adgang til en række offentlige erhverv såsom læge, jurist, underviser, militær eller politibetjent, og de har heller ikke mulighed for at eje deres eget hjem. Disse begrænsninger har fastholdt generationer i fattigdom, og de overbefolkede flygtningelejre står i dag som et tydeligt og trist vidnesbyrd om denne virkelighed.

INDSATSEN I FLYGTNINGELEJRENE
For at imødekomme de omfattende behov arbejder DM-Aid i alle 12 officielle palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Her yder vi akut nødhjælp og gennemfører langsigtede udviklingsprojekter, der bidrager til mere værdige og håndterbare livsvilkår for palæstinensere.

Du kan støtte palæstinensiske flygtninge året rundt. Hver donation gør en forskel!

For 335 kr. kan du støtte familier med at dække deres mad og basale behov, og for 85 kr. kan du give et barn en behandling, det har brug for.

“Vi lever i fattigdom, hårde vilkår og konstant kamp. Vores dage går fra dårlige til værre, især med de fortsat stigende priser. Jeg har tre børn, hvoraf den ældste arbejder som daglejer i en slagterbutik nær lejren. Hans løn er familiens primære indtægtskilde, men den er hverken stabil eller tilstrækkelig. Jeg venter på, at han kommer hjem fra arbejde om aftenen, så han kan give mig dagens løn, og jeg kan købe mad. Kort sagt lever vi fra dag til dag, uden nogen garanti for, hvad morgendagen bringer. Vi forsøger at spare så meget som muligt på opvarmning. Min mand er sengeliggende og har brug for konstant varme, men vi må nøjes med tæpper, mange af dem, for at holde varmen.” – Nadima Taha, fra Wavel flygtningelejr

DM-Aid’s NGO-samarbejdspartner i Libanon
Taawon Welfare Association