FÅ SKATTEFRADRAG

DM-Aid er godkendt i henhold til ligningslovens §8A, så du kan derfor få skattefradrag for dine donationer

GENERAL INFORMATION

Dine donationer og sponsorater (undtagen medlemskab) er fradragsberettigede, når du oplyser dit CPR-nummer. Du kan årligt få ca. 26% af det donerede beløb tilbage, op til 19.000 kr. i 2025.

For at vi kan indberette dine donationer til SKAT, skal vi have navn og CPR-nummer. Når oplysningerne er registreret, indberetter vi automatisk hvert år i midt januar. Som godkendt organisation har vi (Danish Muslim Aid) ansvaret for indberetningen, og alle med korrekte oplysninger er berettiget til fradrag.

Det er vigtigt, at de oplysninger du giver os er korrekte. Hvis navn eller CPR-nummer mangler eller er tastet forkert, kan vi desværre ikke indberette din donation til SKAT.

MEDLEMSKAB GØR EN FORSKEL OG GIVER DIG SKATTEFRADRAG

En af de store fordele ved at være medlem af DM-Aid er, at du er med til at sikre, at vi fortsat kan tilbyde skattefradrag på donationer. Det er nemlig antallet af medlemmer, der gør det muligt for os at være godkendt af SKAT.

Et medlemskab koster kun 120 kr. om året, svarende til 10 kr. om måneden, men betyder enormt meget for vores arbejde. Med dit medlemskab styrker du vores indsats for mennesker i nød og bidrager direkte til, at vi kan hjælpe endnu flere.

Overvejer du at blive medlem?
Så tøv endelig ikke! Meld dig ind her og bliv en del af fællesskabet, der skaber konkrete, positive forandringer hver eneste dag.

HAR DU DONERET VIA MOBILEPAY APP PÅ TELEFONEN?

Donationer foretaget direkte i MobilePay-app’en kan ikke længere automatisk indberettes til SKAT. Dette gælder IKKE donationer via MobilePay på hjemmesiden, hvor du indtaster dit CPR-nummer, disse indberettes fortsat som normalt.

Ændringen skyldes MobilePays egne retningslinjer og ligger uden for vores kontrol.

Ønsker du skattefradrag for donationer givet gennem MobilePay-app’en, bedes du indtaste dine oplysninger i vores formular:

• Navn
• E-mail
• Telefonnummer
• CPR-nummer (skrives i beskedfeltet)

Deadline for at indsende dine oplysninger er søndag den 4. januar 2026.
OBS:
Vær venligst opmærksom på, at vi ikke kan garantere rettidig indberetning af informationer, der modtages efter denne dato.

Du modtager automatisk en bekræftelse på den e-mail, du har oplyst, når vi har modtaget din besked.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål vedrørende dine donationer eller skattefradrag, er du altid velkommen til at kontakte os på: sikkermail@dmaid.dk

Hvis formularen mod forventning driller, kan du sende de samme oplysninger til ovenstående mail.