DM-Aid har projekter i Danmark, indenfor rammerne af vores to programmer: Integration & Medborgerskab og Fattigdom i Danmark. Hvert projekt er forankret i én af vores lokalgrupper, som er fordelt udover Danmark.
Fattigdom
I DM-Aid fokuserer vi på at lette hverdagen for familier i Danmark, der har brug for en håndsrækning til at få hverdagen til at hænge sammen.

Ramadankurve
Som en fast årlig tradition uddeler vi i DM-Aid hvert år Ramadankurve til familier, der står over for økonomiske udfordringer. Ramadankurvene består af gavekort til supermarkeder, hvilket giver familierne mulighed for selv at vælge, hvad de har mest brug for.
I DM-Aid gør vi ikke forskel på baggrund af etnicitet eller religiøse overbevisninger, og alle kan derfor ansøge om Ramadankurven uanset deres religion eller etnicitet.
Ramadankurvene distribueres under Ramadan, og vi åbner altid op for ansøgninger, når vi nærmer os den hellige måned. Vores mål er at sikre, at denne traditionsrige gestus af generøsitet og fællesskab når ud til alle, der har behov.
Fødselsdag for alle
- Gode oplevelser og minder fra barndommen er med til at præge barnet til sit voksne liv. Alle børn fortjener en god fødselsdag.
- I Lokalgruppen Aalborg er der fokus på at gøre en forskel for børnefamilier med begrænset midler, for lidt plads derhjemme og manglende overskud. Projekt fødselsdag for alle har til formål at give børn en uforglemmelig dag og kreative fødselsdagstimer i selskab med deres venner og klassekammerater.
- Der er indgået samarbejde med krea-stedet F.I.D.U.S i Aalborg, som sørger for at give børn en fantastisk fødselsdag i samarbejde med de seje DM-Aid frivillige.
Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev