DE 10 SIDSTE DAGE I RAMADAN

De sidste 10 dage i Ramadan er blandt årets mest betydningsfulde dage. I disse nætter søger muslimer verden over Laylat al-Qadr (Skæbnenatten), natten hvor Koranen blev åbenbaret.

I Koranen beskriver Allah denne nat som bedre end tusind måneder (Koranen 97:3). En god gerning udført på denne nat kan derfor belønnes som mere end 83 års kontinuerlig tilbedelse.

Derfor vælger mange at øge deres velgørenhed i netop disse dage og ved at støtte i de sidste 10 dage af Ramadan er du med til at hjælpe mennesker i nød,  samtidig med at du udnytter en særlig mulighed for belønning.

STØT TØRKERAMTE FAMILIER I SOMALIA 

Din donation i de sidste 10 dage af Ramadan går til vores projekt i Somalia, hvor langvarig tørke og klimaforandringer har gjort adgangen til både vand og fødevarer yderst usikker for tusindvis af mennesker.

Vores indsats foregår i distrikterne Baligubadle og Ceel-Afweyn, hvor mange familier lever af husdyrhold og småskala-landbrug. Gentagne tørkeperioder har svækket deres levegrundlag markant. Mange familier kæmper i dag med at finde rent drikkevand, opretholde deres indkomst og sikre mad til deres hjem.

Med din støtte i de sidste 10 dage af Ramadan arbejder vi for at:

  1. Sikre stabil adgang til rent drikkevand gennem haffir-dæmninger og solcelledrevne vandsystem
  2. Styrke fødevareproduktionen gennem klimavenlige drivhuse
  3. Skabe nye indkomstmuligheder, særligt for udsatte kvinder
  4. Forbedre sundhed og levevilkår i lokalsamfund, der er hårdt ramt af tørke

Støt med mindst 10 kr. hver dag i de 10 sidste dage af Ramadan eller giv et valgfrit beløb.


22-årige Luul er mor til to små børn og går hver dag lange afstande for at hente vand fra en flod. Turen er farlig og krævende, og under en af turene faldt hun og brækkede benet.
Hun håber på en lokal vandløsning tættere på landsbyen, så kvinder og børn kan få en mere sikker og værdig hverdag.

DM-Aid’s NGO-samarbejdspartner i Somalia
Taakulo Somaliland Community.