Vælg en side
Hurtig nødhjælp til flygtninge fra DRC!

Hurtig nødhjælp til flygtninge fra DRC!

 
Vi er stolte af at kunne dele, at en bevilling på 700.000 kr. fra CISU’s DERF-pulje har gjort det muligt – i samarbejde med vores NGO-partner Afrah – at yde akut støtte til flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo (DRC) i Nakivale-lejren i Uganda, hvor hele 72 % af beboerne kommer fra DRC.
Formålet har været at hjælpe 4.800 nyankomne flygtninge med det mest basale, fra fødevarer, hygiejneprodukter til andre livsnødvendige fornødenheder.
__
I starten af 2025 er konflikten i DRC eskaleret markant. M23-oprørere har indtaget vigtige byer som Goma, hvilket har ført til en af verdens største humanitære kriser. Over 7 millioner mennesker er internt fordrevne, og mere end 27 millioner har brug for nødhjælp.