Fysioterapeut og rehabiliteringsspecialist Ameen bor med sin familie i Gaza. Som mange andre har han desværre også været hårdt ramt af den inhumane humanitære katastrofe, hvor begrænsede jobmuligheder har gjort det svært at skabe en stabil indkomst.
Hos DM-AID arbejder vi altid med fokus på lokalt engagement. I Gaza støtter vi både sårede patienter i deres rehabilitering og lokale fagprofessionelle, så de kan bruge deres kompetencer, forsørge deres familier og bidrage til, at pengene cirkulerer i lokalsamfundet.
“En af de vigtigste oplevelser for mig var at deltage i rehabiliteringen af en kritisk såret patient med en alvorlig hjerneskade, lammelse og kognitive udfordringer. Gennem terapeutiske øvelser og manuel behandling gjorde patienten gradvise fremskridt og blev til sidst i stand til at stå og gå med krykker.
At se den udvikling gav mig en stærk følelse af mening og faglig stolthed. Projektet gav mig også en stabil indkomst, som hjalp mig med at forsørge min familie og dække basale leveomkostninger i en meget svær tid.”
Tak, fordi du er med til at gøre en forskel for fagprofessionelle som Ameen og for de sårede patienter, de hjælper.


Vil du følge vores arbejde? Opskriv dig vores nyhedsbrev