NATURLEGEPLADSEN VALBYPARKEN – PROJEKT WILDLIFE

NATURLEGEPLADSEN VALBYPARKEN – PROJEKT WILDLIFE

I søndags afholdt vi vores anden aktivitetsdag sammen med børnefamilier, hvor dagen blev tilbragt på Naturlegepladsen i Valbyparken

Børnefamilierne blev mødt på Forum st. Hvor vi i fællesskab benyttede os af offentlig transport mod Valbyparken. Vejret var med os, og vi blev 38 personer på denne fantastiske tur.  

Dagen startede ud med varm the og kaffe, hvor børnene fik lov til at nyde frugter mens de voksne fik lov til at nyde deres morgenkaffe. Efterfølgende blev der hurtig lagt op til kongespil og fodbold inden fællesspisning. Frokosten var et hit, og børnene var hurtige på benene og klar på at brænde noget energi af. Vi tog en fælles tur mod Valbyspidsen, hvor forældrene fik nydt den flotte strækning med deres børn.  

Børnene blev introduceret til udfordringsbanen, hvor det handlede om, hvem der kunne nå hurtigst igennem. Afslutningsvis mødtes vi i en rundkreds, hvor børnene fik lov til at sætte ord på, hvordan dagen havde været for dem, mens forældrene lyttede. Vi fulgtes alle i fællesskab med offentlig transport tilbage til Forum station. 

Projektet er støttet af Friluftsrådet med Udlodningsmidler til Friluftsliv og Nørrebro Lokaludvalg.