Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

DM-Aid - Mikrofinansiering

En af de bedste måder at hjælpe folk på, er at give dem noget, som kan skaffe dem en indtægt fremadrettet.

MIKROFINANSIERING

En af de bedste måder at hjælpe folk på, er at give dem noget, som kan skaffe dem en indtægt fremadrettet. På den måde bliver en familie uafhængig og kan ved egen drift og indsats sikre sig det daglige brød.

DM-Aid har igennem en årrække arbejdet med at udvikle forskellige koncepter for sådanne små hushold-forretninger, hvor vi hjælper nogle familier på fode. Udvikling af koncepterne er foregået i nært samarbejde med vores partnere i de enkelte lande, og derfor kan modellen godt være lidt forskellig fra sted til sted.

Det mest almindelige er, at familierne, som modtager hjælpen, skal tilbagebetale 25-50 % af den oprindelige investering. Disse penge går tilbage til vores lokale partner, som så giver dem videre til den næste trængende familie. På den måde sikrer vi, at modtagerne ikke føler, at de alene modtager noget, men at de også yder noget tilbage, som kan komme en anden familie til gavn.

Støtten ydes aldrig i form af direkte økonomisk støtte. Det er ikke et lån og der påregnes ingen renter.

Hvilken type småprojekter, der er bedst, aftales ligeledes med den lokale partner, og derfor kan der godt være forskel på, hvad vi har at tilbyde fra sted til sted. Det kan f.eks. være følgende:

  • Symaskine og stof: 1.500 kr.
  • Fiskerbåd og net: 1.500 kr.
  • Kyllingefarm (ca. 100 kyllinger): 1.500 kr.
  • Cykeltaxa: 1.500 kr.
  • Ged: 1.500 kr.
  • Knallerttaxa: 3.000 kr.
  • Andedam (ca. 100 ænder): 3.000 kr.
  • Ko: 5.000 kr.
  • Værksted: 5.000 kr.
  • Købmand: 10.000 kr.

Mange af disse små indkomstgenererende projekter kan etableres fra 1.500 kr. og op til 10.000 kr.

Du kan enten betale det fulde beløb og komme i gang med et projekt med det samme eller betale et fast beløb om måneden, svarende til et helt projekt på årsbasis. Så med en meget beskeden indsats kan man være med til at sikre en familie en levevej.

Læs mere om de enkelte projekter på siden her og kom i gang med et projekt allerede i dag!

Du kan støtte vores mikrofinansieringsprojekter ved at klikke på knappen ”Støt nu” eller betale et beløb til vores konto til formålet, reg. nr. 4280, konto nr. 3306 568 752.

Bliv medlem
Bliv frivillig!
NYHEDSBREV

NYHEDSBREV

Vær opdateret med vores arbejde. Tilmeld dig allerede i dag!