Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Magiske Karavaner giver tryghed for Syriens børn

Magiske Karavaner giver tryghed for Syriens børn

De ”magiske” karavaner giver børnene mulighed for et frirum fra deres traumatiske dagligdag igennem aktiviteter med fokus på børnenes mentale helbred

Skrevet af Julie Nørgaard

Formålet med projektet “Karavaner  for en Bedre Barndom”:  

At bidrage til at bibeholde børnenes ret til overlevelse og udvikling i den syriske konflikt – ved at beskytte dem mod skade, misbrug, forsømmelse, udnyttelse og vold.

Ordene ungdom og barndom vækker hos de fleste tanker om leg, sjov, nærvær og fremfor alting – tryghed. 

Dette er fokus for Danish Muslim Aid (DM-Aid) og vores lokale samarbejdspartner, Violet Organisation (Violet), i arbejdet med de udsatte børn i Syrien. At vise dem omsorg og opmærksomhed igennem inkluderende aktiviteter, giver børnene plads til at være børn, hvor de kan lege, grine og føle sig trygge. Når børnene er trygge, kan der arbejdes på det vigtigste formål med aktiviteterne, nemlig at give dem psykologisk førstehjælp og psykosocial støtte.  

Det er især i Idlib regionen i det nordvestlige Syrien, at der stadig er store problemer som resultat af den humanitære krise, som har stået på i over otte år. Det er i denne region at De Magiske Karavaner kører rundt for at lave aktiviteter med børnene. Der er omkring 1 million børn i området, som DM-Aid forsøger at omfavne og aktivere. Indtil videre har De Magiske Karavaner været ude på 212 ture, som i alt er nået ud til 2.996 børn og deres familier 

Karavanerne står for forskelligartede aktiviteter med hver deres mål og resultater, herunder psykologisk førstehjælp og psykosocial støtte og information om nødhjælp, beskyttelse og sundhedsydelser. Ens for alle aktiviteterne er, at der er fokus på børnene. 

På grund af de traumer, som mange af børnene har fået med sig i bagagen, kan det være svært for dem at udtrykke deres følelser. For at hjælpe børnene med dette har Violet udviklet en “Feeling Box”. Her udtrykker børnene sig i form af ansigter med forskellig mimik, hvilket giver dem mulighed for at åbne op for deres psykiske tilstand uden nødvendigvis at skulle sætte ord på det fra start. De dygtige medarbejdere fra Violet drager yderligere omsorg for de børn, som der har brug for det, ud fra hvad de har lagt i “Feeling Boxen” og udefra deres adfærd under aktiviteterne. 

Aktiviteterne er berigende for børnene og udvikler forskellige færdigheder, som også gavner deres familier eller værger. På den måde bliver det lettere for børnene og pårørende at genkende og tale om deres følelser og udfordringer i hverdagen, samt at videregive information om Covid-19 og eksisterende nødhjælp, beskyttelse og sundhedsydelser. Dette er en vigtig informationskilde for lokalsamfundene som gør, at de i højere grad kan udvikle sig og blive modstandsdygtige. 

Covid-19s ankomst til nordvest Syrien har kompliceret arbejdet, men det har været muligt at overholde alle retningslinjer for Covid-19 og samtidig nå ud til de udsatte børn. Det har været utrolig vigtigt for DM-Aid og Violet, at børnene fortsat kunne blive aktiveret på trods af restriktionerne, især i en tid hvor de ikke kan  i skole eller deltage i andre aktiviteter i flygtningelejrene. Lige nu er der over 725 registrerede Covid-19 smittede i nordvest Syrien, men det forventes at de reelle tal er meget højere. I nordvest Syrien er smittetallet stærkt stigende og eksperter frygter for udviklingen af Covid-19 under de trange forhold i flygtningelejrene og især nu hvor vinterperioden nærmer sig. (The Guardian 23/09/20) 

Resultater: 
Siden projektet startede i marts 2020, har 2.996 børn og deres pårørende fået glæde af aktiviteterne. Projektet har fået positiv feedback fra både børnene, familierne, værgerne, lokalsamfundene og flygtningelejrene. 

Projektet forsætter indtil april 2021, hvor det forventes, at i alt 4.500 børn og deres værger har fået øget adgang og opmærksomhed til eksisterende nødhjælp, beskyttelse og sundheds-ydelse og 13.200 børn som har fået psykologisk førstehjælp og psykosocial støtte. 

Alle disse børn og lokalsamfund i nordvest Syrien har fået støtte og vejledning grundet den store støtte til Danmarksiandsindsamling. Det har en stor betydning for overlevelsen og udviklingen for de børn og pårørende som modtager denne hjælp. 

Bliv medlem
Bliv frivillig!
Nyheder