Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Afghanistan

Afghanistan

Du kan her læse om Afghanistan og de projekter, som DM-Aid har i landet.

I forbindelse med at amerikanske tropper trak sig ud af Afghanistan i juli og august 2021, har Taliban været på fremmarch og erobret flere og flere byer hvor tilsidst at overtage hovedstaden Kabul. Kaos og frygt hersker og den humanitære situation har hurtigt udviklet sig tæt på katastrofal, da mange i forvejen fattige og udsatte mennesker er rejst til storbyerne i håb om beskyttelse inden Taliban overtog helt.

Vores NGO-samarbejdspartner Assalam Welfare Foundation har været tilstede og yde nødhjælp siden begyndelsen.

Du kan forsat støtte med en nødhjælpspakke til 200 kr.

De fleste internt fordrevne er ikke vendt hjem, da det er for usikkert. Nogle bor hos familiemedlemmer, andre bor i skoler og andre offentlige bygninger og desværre er der også et stort antal, som bor under åben himmel.

Der er stadigvæk stor brug for fødevarepakker og basale behov. DM-Aid hjælper i Kabul, Kandahar, Helmand, Kunar, Badakhshan, Takhar, Badghis, Kunduz og Uruzgan.

 


Forældreløse og udsatte børn

For at få flere unge i uddannelse og sørge for, at børn ikke skal ud og forsørge familier, kan man være sponsor for et barn. På grund af den store fattigdom er skole ofte ikke en prioritet for familier, og derfor arbejder omkring 1/3 af børn i Afghanistan fra en ung alder, så de kan hjælpe med at forsørge familien. Men som sponsor kan du ændre et barns fremtid, fordi du er med til at give et barn uddannelse, mad på bordet og tøj på kroppen. Pengene kommer også søskende til gode samt værgen/værgerne. For at læse mere og/eller blive sponsor tryk her