Projekter finansieret af Danish Muslim Aid har til formål at hjælpe den enkelte familie på husstandsniveau såvel som forbedre levevilkårene for hele landsbysamfund.
Blandt vigtige projekter er vores mikro-finansieringsprojekter, som har til formål at udvikle og understøtte mindre landbrug, håndværk og forretninger så de enkelte familier er i stand til at forsørge sig selv og deres børn.
Mikrofinansiering Småt er godt. Mikrofi nansiering er en udbygning af Mikrolån-tanken, som i 1976 blev opfundet af Muhammad Yunus fra Bangladesh, og som siden har vist sig at være en meget effektiv metode til at hjælpe de fattigste. Med DM-Aid’s mikrofinansiering skal hjælpen ikke tilbagebetales, og desuden gives hjælpen ikke i kontanter men i naturalier (f.eks. geder, høns, korn, maskiner etc.).
Geder Donér to geder eller får til en familie. Børnene får nærende mælk og på kun 2 år kan bestanden være vokset til 8-10 geder. Geder er robuste, lette at passe og æder meget varieret. Desuden er geder omgængelige så både børn og voksne kan passe dem. For børn er geder ofte en god legekammerat.
Landbrug Donér såsæd til en familie. Mange steder i verden har bønderne ikke råd til at købe de bedre frøsorter. Med 50 kilo såsæd i form af korn, kan en stor familie producere nok afgrøder til at forsørge sig selv. Familien forbruger selv en del af høsten og lægger frø til side til næste såning samt sælger resten. Familien kan også vælge at købe frø til frugtavl eller til dyrkning af grønsager. Mange steder kan man høste 2-3 gange om året på grund af det gunstige klima. Vi bestræber os på at støtte de traditionelle afgrøder.
Kyllinger Donér foder og 50 kyllinger til en familie. Kyllinger er lette at sælge på det lokale marked, de producerer æg til familien og til salg og deres ekskrementer kan bruges som gødning. På blot 6-8 uger er et nyt kuld kyllinger klar, og hvis familien er dygtig kan det på kort tid blive en god forretning.
Symaskine
Donér en symaskine til en enlig mor. Mange kvinder er enlige forsørgere til flere børn. Denne hjælp er specielt rettet mod disse mødre. Én symaskine giver familien mulighed for at overleve i et samfund med hårde livsbetingelser uden et socialt sikkerhedsnet. I løbet af dagen kan moderen både passe sit arbejde og sine mindre børn. Det er svært at sætte en eksakt pris på et mikrofinansieringsprojekt, da priserne på f.eks. geder, kyllinger og såsæd kan variere meget i forskellige lande. I de fleste af vores samarbejdslande kan man dog få et fint projekt op at stå for omkring 1.000 kr. Du kan indbetale din donation til mikrofinansieringsprojekter på vores konto i Danske Bank:
Regnr. 4280 Kontonr. 3306 568 752
Du kan også donere online via hjemmesiden ved at vælge indsatsområdet "Mikrofinansiering" i rullegardinet. Se eksempler på mikrofinansieringsprojekter i forskellige lande for neden: |